Pipstorn langdysse

Fyns største koncentration af synlige oldtidsminder finder man i Pipstorn skov øst for Faaborg. Her er både langdysser, runddysser, rundhøje, højryggede agere, tuegrave, stencirkler og andre spændende ting – blandt andet et anlæg af parallelt liggende langdysser – at gå på opdagelse i. En skov som enhver fynsk oldtidsinteresseret bør kende og hvor man sagtens kan bruge flere timer, hvis man brænder for fortidsminder.

Nordøstligst ved skovens indgang – tæt ved parkeringspladsen på Lucienhøj – findes et af skovens flotteste fortidsminder. En megalitgrav fra bondestenalderen. Der er tale om en langdysse med mange bevarede randsten og hele tre gravkamre. Fra tegninger fra 1800-tallet kan man se, at stenene lå rodet omkring. Resultatet af landbrug og mange tusinder års væltede træer og skov, der har rykket ryndt på stenene. Senere er den oldtidsinteresserede Frederik VII kommet til og hans folk har udgravet kamrene. Det siger den lokale tradition i hvert fald, men hvis han har foretaget udgravninger her – som mange andre steder på Sydfyn – så har han i hvert fald ikke skrevet noget ned om det.

I 1954 blev den 33 meter lange dysse så restaureret – og randstenene placeret der, hvor man mente, de oprindeligt havde stået. Under restaureringen fandt arkæologerne to flintøkser og to flintmejsler uden for randstenene. Offergenstandene ved randstenene tyder på, at dyssen altså også har været i brug under jættestuetiden – altså længe efter den er blevet opført for 5000-6000 år siden.

Dyssen er orienteret nordvest-sydøst og de to nordligste, smalle kamre peger mod storstensgravens vældige gavlsten, mens det sydligste, bredeste og formentligt yngste kammer, er tværliggende. Hvordan langdyssen oprindeligt har set ud, ved man ikke med sikkerhed. Den gængse opfattelse er, at der har været højfylde mellem randstenene og gravkamrene, så kun toppen af gravkamrene og hullet ved tærskelstenen, der fører til kammeret, har været synlige. En nyere teori går ud på, at ikke alle megalitgravsanlæg fra bondestenalderen har været jordfyldte grave, men at der også har været fritstående megalitter, der har haft en kultisk og cerimoniel funktion. Men hvordan Piptorn langdysse med sikkerhed har set ud, ved vi altså ikke.

Piptorn langdyssen på Kulturstyrelsens Fund og Fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/8087/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s