I 1960 udgravede arkæologerne fra Langelands Museum jættestuen i Hulbjerg bakke på det sydlige Langeland. Megalitanlægget, der er opført i den yngre stenalder som offersted og fællesgravanlæg for stenaldersamfundets betydningsfulde skikkelser, er den sidste af seks bondestenalderanlæg, der lå i det bakkede Hulbjerg-område sydøst for Bagenkop. Og sikkert også den mest imponerende af monumenterne. Langdysserne, der blev sløjfede, stammer fra århundrederne før jættestuerne, som betragtes som kulminationen på stenalderfolkets arkitektoniske formåen.
I næsten et år afdækkede arkæologernes graveskeer og pensler forsigtigt det 5000 år gamle gravanlæg. Alt blev forsigtigt registreret og opmålt. Både selve jættestuen, gravkammeret, der ligger i højens indre, samt den omkringliggende stensatte terrasse udenfor højen, der har haft til formål at stabilisere gravkammeret og få hele anlægget til at tage sig endnu mere monumentalt ud. Også enkeltfundene blev nøje registreret og katalogiseret. I gravkammeret fandt man over 2000 menneskeknogler fra, vurderer man, fra 36 voksne mænd og kvinder, samt 17 børn. Gravgaverne, lerkar, ravsmykker og redskaber af flint, viste, at jættestuen havde været i brug fra den blev anlagt i tidlig jættestuetid (omkring 3000 f.Kr.) til den yngre stenalders sidste periode, dolktid (omkring 2400-1800 f.Kr.).
Som det ofte ses i jættestuer lå langt de fleste knogler i uorden, mens enkelte synes at være sorterede og samlede. Det antages, at man simpelthen har skubbet ældre knoglestykker til side, når en ny blev gravlagt i højen. Knoglerne var så godt bevarede, at man kunne vurdere mændenes gennemsnitshøjde til 172 cm og kvindernes til 157 cm.
Trepanering og rodbehandling
Et af de fundne kranier i kammeret har et trepaneringshul i venstre side af panden. Trepaneringen betød, at man fjernede en del af kranievæggen. Formentlig for at fjerne knoglesplinter og dødelige blodansamlinger på en person, der har været såret i kamp. Andre teorier knytter trepaneringen til en rituel praksis, hvilket kan synes temmelig makabert og uhyggeligt set med nutidige øjne. Fundet er ret specielt idet man kun kender til 13 trepanerede kranier fra bondestenalderen herhjemme. Og i Hulbjergmandens tilfælde er kraniekanterne i trepaneringshullet helede, hvilket betyder at manden overlevede operationen.
Et andet særligt kranium blandt fundene i Hulbjerg-jættestuen tilhørte en 35-50-årig mand, som havde fået udført det, der er blevet kendt som Danmarks ældste kendte rodbehandling. I en af mandens kindtænder havde der været et hul og betændelse i tandroden. Og for at få betændelsen ud og elimineret tandpinen borede man et hul i tandhalsen med en flintspids. Af tandstensrester i borehullet kan man konkludere, at manden i hvert fald levede noget tid efter “tandlægeindgrebet”.
Selve jættestuen er meget velbevaret og man skal helt til Hindsholm og jættestuen Mårhøj for at finde noget lignende i det fynske område. Den fine, cirkulære høj omsluttes af en perfekt randstenskæde af lave sten og tørmur af sandstensfliser.
Man må ned at krybe for at komme gennem den 5 meter lange, lave øst-vest-orienterede passage, der fører til gravkammeret i højen. Undervejs bemærker man to sæt karmsten, der stikker længere ud end de øvrige i passagen. Måske har passagen her været forsynet med en flad sten eller dør. Det kunne være den store flade sten, der ligger i passagens indgangsparti.
I selve kammeret, der måler 6,5×2 meter, forefindes 3 af de oprindelige 5 store dæksten, der fungerer som kammerets loft. De manglende er blev erstattet af svære granitbjælker under restaureringsarbejdet og udgravningen i 1960-61. Gulvet er flisebelagt og i sydenden er der en lille afgrænsning lavet af kantstillede stenheller, hvis funktion, man ikke kender til. Måske et sted til særlige gravgaver eller offerlerkrukker, der i øvrigt blev fundet omkring indgangspartiet, hvilket har fået arkæologerne til at konkludere, at man jævnligt ofrede til forfædrene uden for selve jættestuen.
Gulvets flisebelægning og den lille afgrænsning i sydenden er ikke at se i dag. Begge dele skjult under det lag af fint sand, som ligger overalt i kammeret og passagen. Sandet skal beskytte det med rette hyppigt besøgte og populære fortidsminde mod unødig slid, og kan let fjernes, hvis der bliver behov for fremtidige arkæologiske undersøgelser eller restaureringer.
Begge de i teksten nævnte kranier kan ses ses i oldtidssamlingen hos Langeland Museum, Jens Winthers Vej 12, Rudkøbing.
“Hulbjerg jættestue” Langeland kommune. Fredningsnummer: 451816. Find vej til jættestuen og læs undersøgelseshistorien på Fund og fortidsminder på https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7932/
Fynskefortidsminder.dk 