Halvøen Horneland mellem Faaborg og færgebyen Bøjden er en sand guldgrube for den oldtidsmindeinteresserede. Det er en af de fynske lokaliteter, hvor man har registreret flest megalitgrave fra oldtiden. Mere end tredive synlige fortidsminder kan området byde på og mange af dem er offentlige tilgængelig hele året og ikke kun i de perioder, hvor markerne ikke er under opdyrkning. Så uanset, hvor man bevæger sig hen i det smukke landskab med bølgende bakker, plettede stendiger og flot havudsigt til næsten alle sider, er der et seværdigt fortidsminde, der pirrer nysgerrigheden og fantasien.

Blandt mine fynske favorithøje er den lille Røsehøj på det sydvestlige Horneland. Røsehøj, der i 1886 omtales som Røssebjærg, er ikke undersøgt arkæologisk, så vi ved ikke med sikkerhed, hvad den gemmer på. Men på baggrund af den aflange, hvælvede form, er et nærliggende gæt, at der er tale om en bronzealderhøj, hvor en af områdets stormænd er lagt til hvile.

Fra det fine fortidsminde – flot toppet med et pæretræ – er der en god udsigt over Lyø krog, som farvandet mellem Lyø og Horneland kaldes. Sydsiden af højen synes afpløjet og cirka 1-1,5 meter over marken er en del sten synlige i højsiden. Måske er det gravens stenpakninger, der er kommet til syne efter uhensigtsmæssig pløjning eller gravning. Mod nord er højen afgrænset af stendiget, der gennemskærer højsiden. Måske ikke det mest uforstyrrede fortidsminde, men i undertegnedes bog en af Fyns flotteste høje, hvor det er den charmerende sammensætning af natur, oldtid og nyere kulturhistorie, der gør stedet til noget helt specielt.

Røsehøj er offentlig tilgængelig hele året. Forsigtig parkering i vejsiden ved skiltet. Røssebjærg på Kulturstyrelsens Fund og fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/8256/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s