Snavedyssen

Når det handler om fortidsminder er Hindsholm på Nordøstfyn kendt for sine jættestuer. Mårhøj, Hesthøj og Tornehøj. Kulminationen på de vældige stenmonumenter, som tragtbægerkulturen, landets tidligste bondekultur, byggede i deres lange årtusind. Men går man på udforskning ad de smalle snoede veje, stenede strandpartier og bølgende, vindblæste bakkedrag har Hindsholm masser af andre oldtidsminder at byde på. Dyssekamre, sagnsten og hellige sten med skåltegn. Måske skal du have fat i en lokalkendt for at finde frem til dem. Måske et kort. Måske en app. Men de er der. Og de vil gerne have besøg.

Fortsætter man gennem Martofte og drejer mod øst ad Snavevej er det Mårhøj, der stjæler opmærksomheden. Men prøv at følge vejen til vejs ende. Eller næsten. Ved husklyngen, der kaldes Snave, ligger helt ud til vejen Snavehøj. Bakkedraget er opdyrket og højen på toppen er tilgroet med træer og buske. Formentlig en gravhøj fra ældre bronzealder. Herude kan der parkeres i vejkanten. Fortsæt til fods mod nordvest ad grusvejen – og knap 500-600 meter ude ligger på en lav højning en smuk, lille stendysse bygget af tre bæresten og en dæksten over kammeret.

Fra højen er der en skøn udsigt over området. Levende hegn, stendiger og frodigt agerland forarbejdet i fem årtusinder siden de tidlige stenalderbønder tog fat. Det var dem, der anlagde højen og satte de vældige sten omkring og over dyssekammeret. Hvordan dyssen oprindeligt har set ud ved vi ikke, men i sydvest er kammeret åbent. Måske skjuler sig en tærskelsten, der markerede indgangen til dyssen, under jordlaget? Måske har der været en passage her til de randsten, der formentlig har omsluttet højen oprindeligt. Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men kigger vi på bedre bevarede oldtidsminder fra samme periode, får vi en idé om, hvordan anlægget måske har set ud dengang for over 5000 år siden.

Dyssen blev tinglyst og fredet efter aftale med godsejer R. Juel fra Hverringe gods i 1885. Der kendes ikke fund fra dyssen og vi ved ikke, hvor meget der har været gravet i jordlaget i eller omkring dyssen. Måske stedet stadig gemmer på kultgenstande, gravgaver og ofrer til forfædre, naturkræfter og guder. Det kan arkæologerne sikkert en gang fortælle os. Ind til da kan vi besøg Snavedyssen, nyde den skønne natur, bøndernes opdyrkede land og dagdrømme lidt om, hvad højen mon gemmer af hemmeligheder.

Snave dyssekammer. Kerteminde kommune. Fredningsnummer: 33175. Læs mere om dyssen på Fund og fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/4808/