Kinderballe jættestue

“Livsfare – Adgang forbudt!” står der på skiltet udenfor den tildækkede jættestue Skjerningehøj i Svanninge på Sydfyn. Trist. Jættestuen hører til en håndfuld fynske fortidsminder, der blev lukket i sommeren 2018. Heriblandt jættestuen ved Kragnæs på Ærø, den helt afdækkede jættestue på Lindsbjerg, ligeledes på Ærø – samt jættestuen ved Kinderballe på Langeland. Men lukningerne – der også ses andre steder i landet – var nødvendige. Tidens tand havde gnavet i tragtbægerkulturens store megalitmonumenter, og da der nu var fare for sammenstyrtning og personskade eller det der var værre, blev jættestuerne lukket for besøg. For at være på den sikre side.

Det er ikke oldtidens kulturarv, der har den største bevågenhed når der skal uddeles penge til kulturen og man får det indtryk at Staten er altid i bekneb for midler til at bevare de mange fortidsminder, den har kæmpet så hårdt og længe for at frede. Heldigvis hviler Slots- og Kulturstyrelsen ikke på laurbærrene og har naturligvis fortidsminderne tilstand og fortsatte vedligeholdelse i søgelyset.

Den første af de lukkede fynske jættestuer, der genåbnede efter tiltrængt restaurering var jættestuen i Kinderballe. Som allerede i sommeren 2019 kunne tage imod nysgerrige besøgende. Når dyrkningen af de omkringliggende marker vel og mærke tillader det, for der er nemlig ikke sikret offentlig adgang til fortidsmindet hele året.

Jættestuen ligger på en jævn højning, hvorfra der er udsigt til området omkring Nørballe Nor. Formentlig har stenalderbøndernes boplads ligget tæt på. Undersøgelser af jættestuer har vist, at der under højene ofte var ardspor i jorden efter stenalderbøndernes plove, så monumenterne blev opført på allerede etablerede marker.

Højens store sten er sat så de danner et kammer, hvorfra der på midten går en retvinklet passage, hvoraf der kun er bevaret knap to meter mod øst. Det lille jættestuekammer med et tilnærmelsesvis rektangulært grundplan måler 4,4 x 2 meter. Højen blev besøgt af Nationalmuseets berejsere i 1876 og var på det tidspunkt allerede stærkt afgravet og utallige sten fra højsiden og passagen allerede fjernet. Det der var tilbage blev dog bevaret indtil fredningen i 1932.

I 1933 blev jættestuen undersøgt, opmålt og udgravet af Nationalmuseets konservator Julius Raklev. Han blev assisteret af en håndfuld arbejdsløse, som i 30’ernes økonomiske krisetid var blevet sat til at assistere med restaureringen. I det jordfyldte kammer fandt Raklev 12 kranier, fire flintspyd, ravsmykker og lerkarskår fra mellemneolitisk tid, så vi ved, at jættestuen i en periode har været anvendt til gravlæggelser. I toppen af jordlaget fandt arkæologen skår fra et urnekar, han daterer til jernalderen, så også i senere oldtidsperioder blev højen betragtet som hellig.

Den efterfølgende restaurering og håndtering af kammerets vældige sten havde nær kostet Raklev livet da han kom i klemme mellem en af kammerets bæresten og den nordligste af de tre store dæksten over kammeret. Arkæologen pådrog sig et par brækkede ribben, men kunne efterfølgende fuldføre restaureringen assisteret af de lokale arbejdsfolk.

For at støtte kammerets konstruktion og undgå flere uheld blev der indsat jernstøtter i ’33. I 1987 bliver det vurderet at jernstøtterne var så gennemtærede, at der blev indsat nye i rustfrit stål, ligesom tørstensmuren, der er lagt mellem jættestuekammerets store sten bliver udbedret. Der blev ligeledes tilført nyt jordfyld, der skulle stabilisere kammeret, op til toppen af kammerets bæresten.

Seneste restaurering er så i 2019. Nedsivende regnvand havde betydet sætninger i stenkonstruktionerne. Der blev tilført stabilgrus og usikre sten blev genrejst og sikret ligesom tørmuren blev restaureret. Jo, der bliver skam stadig taget hånd om vores gamle, bevaringsværdige oldtidshøje. God tur. Og pas på jer selv og hinanden derude.

Kinderballe jættestue. Langeland kommune. Fredningsnummer: 441818. Læs mere om jættestuen på Slots- og kulturstyrelsens website her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7964/