Enhver der interesserer sig for oldtidsminder har favoritsteder. Steder, hvor det hele synes at samle sig. Steder, hvor svarene på oldtidens store spørgsmål synes lige inden for rækkevidde. Eller, på en mere personlig note, blot et sted, der giver ro og overskud. Oldtidens pauseknap. Et sted, man kan sidde i timevis og bare lade tiden drive forbi. Ja, der er mange måder stederne taler til os på.
For mig er et sådan sted Røsehøj på det sydvestlige Horneland. Et lille, men langt fra ubetydeligt, fortidsminde, hvor Egsgyden, der går fra Horne til den yderste del af næsset slår et blødt sving mod syd. Her er der ro. Her er fred. Her synes landskabet og de mange megalitmonumenter i nabolaget at samle sig. Måske fordi Røsehøj, den lille aflange høj med det snoede frugttræ på toppen, skiller sig ud. Det er svært at sætte fingeren på. Mon bronzealderfolket, der opførte højen for en af samfundets spidser følte noget af det samme? Svært at sige.
I hvert fald byggede de Røsehøj på et sted, hvor den kunne ses vidt omkring og hvorfra den signalerede magt og status. Herfra er der en skøn udsigt over Lyøkrog, som farvandet mellem Lyø og Horneland kaldes.
Nu knytter jeg Røsehøj til bronzealderen, men i virkeligheden er det et måske, hvad dateringen angår for højen er ikke undersøgt af arkæologer, så vi ved ikke med sikkerhed, hvilken oldtidsperiode, den hører til. Men jeg vil tro, at bronzealderen er et godt gæt.
På infomationstavlen ved vejen står der, at Røsehøj er en langdysse. Jeg tolker nu nærmere højen som en rundhøj, der med årene er blevet pløjet og gravet oval i formen. Under berejsningen i 1886, hvor lokaliteten kaldes Røssebjærg, beskrives højen som en beskadiget langhøj med enkelte bevarede randsten. I toppen var der spor efter nedgravning.
I dag fremstår højen langagtig i form og afskæres brat af stendige i øst. Sydsiden virker afgravet og i højsiden titter håndstore sten frem flere steder. Synlige stenpakninger eller noget helt andet?
Bronzealderens gravritualer var centreret omkring individet. Nu byggede man høje omkring den døde. Gerne flere i landskabet og ofte i klynger eller på stribe på en bakkeryg. De blev bygget af græstørv og de største af dem stabiliseret af trækonstruktioner, der skulle sikre ensartethed i højens form. Centralt i højen lå i en trækiste og på et leje af sten en enkelt person. En vigtig person med gravgaver, der varierede efter køn, status og alder. Mænd fik dolke eller bronzesværd med mens kvinder fik smykker, fx fint tøj, bælteplader og mad og drikke. Mange steder forbavsende godt bevarede i højens iltfattige miljø, hvor nedbrydningsprocessen bremses. Højenes omfang varierede i størrelse og det er ikke usædvanligt, at højene voksede generation efter generation. Man anlagde nye høje oven på de gamle. Lagde urnegrave i højsiderne og byggede til, så slægtens monument voksede i omfang.
Horneland er ellers et rigtigt megalitterræn, hvor tragtbægerkulturens stenmonumenter titter frem overalt. Intet sted på Fyn er koncentrationen af bevarede dysser, jættestuer og stenbyggede oldtidsmonumenter så stor som her. Selv det megalitrige Langeland kan ikke være med. I området er samlet fredet to runddysser, fire langdysser, 21 fritstående dyssekamre, fem jættestuer, to langhøje og tre andre høje, i hvilken kategori Røsehøj hører til. Så uanset, hvor man bevæger sig hen i Hornelands smukke landskab med bølgende bakker, lavplettede stendiger og blåt omsluttende hav til næsten alle sider, er der et fortidsminde, der pirrer nysgerrigheden og minder os om, at der her var andre længe før os.
Ta’ til Horneland. Sid under pæretræet og drøm dig ind i fortiden.
Røsehøj. Fåborg-Midtfyn kommune. Fredningsnummer: 401415. Læs mere om Røsehøj på Slots- og Kulturstyrelsens Fund og fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/8256/
Fynskefortidsminder.dk 