Kragnæs jættestue

I den nordøstlige udkant af den vig, der tidligere udgjorde Gråsten Nor på det østlige Ærø, ligger en smuk, ensom jættestue. Oprindeligt lå jættestuen ikke alene, men var omgivet af flere megalitanlæg fra yngre stenalder. Her oplever vi nemlig den desværre ikke atypiske historie om det enlige fortidsminde, der fik lov at overleve, mens størstedelen af de omkringliggende dysser og jættestuer blev sløjfet. Den gode jord blev inddraget til agerland og stenene kørt bort til brug i stengærder, husfundamenter og andet byggeri.

Jættestuens placering i det smukt bølgende, ærøske landskab er i øvrigt lidt atypisk, hvis man kigger på den placering den slags storstensgrave ellers havde. Hvor den tidlige yngre stenalders stendysser og høje lå i umiddelbare nærhed af bopladserne og ud over at fungere som offer- og kultsamlingsplads også markerede bopladsens markområder og dermed “ejendomsretten” til området, var jættestuebyggernes blik på landskabet begyndt at ligne de senere oldtidsperioders. Jættestuerne skulle bygges højt på bakkekamme og højdedrag, så landskabet understregede jættestuens monumentale udtryk. Men der var undtagelser. Som fx Kragnæs jættestue, der ligger udpræget lavt i landskabet. Her var nærheden til bopladsen altså vigtigere, end at understrege, at det var ressourcestærke stenalderbønder, som holdt til herude.

Og så alligevel. Alt herude har ligget noget højere end i dag. I stenalderen var Øhavet et nogenlunde sammenhængende landområde, med mange fjorde og vige i stedet for det smukke, plettede øhav, vi kender i dag. Det skyldes at landets sydlige del er sunket efter den sidste istids ophør, så mange kystnære bopladser – og endda også fortidsminder fra yngre stenalder – findes den dag i dag under havets overfalde.

I det hele taget bærer området tydelige spor af mennesket virke, så vi skal huske på, det vi står i herude ikke er natur, men kultur. Et landskab formet af menneskets hånd gennem tusinder af år. Som nævnt blev Gråsten Nor udtørret og drænet i nyere tid for at få mere jord under ploven. Inden for et lille område på under en kvadratkilometer omkring jættestuen lå der ikke mindre end femten dysser og jættestuer, der med udtagelse af jættestuen og en lille dysse måtte lade livet i forbindelse med dæmningsbyggeriet over Gråsten Nor. 1800-tallets landvinding tog fart og væk var mange af menneskets spor fra oldtiden.

I 1970’erne – 120 år efter inddæmningerne – udgravede museerne flere af tomterne efter stenalderfolkets monumentbyggeri og i den forbindelse blev jættestuen ved Kragnæs også undersøgt og restaureret. Det knap otte meter lange og to meter brede jættestuekammer – orienteret øst-vest – blev istandsat. Den sydvendte passage blev restaureret og de dæksten, der manglede i jættestuens “tagkonstruktion” blev erstattet af store granitbjælker inden højen igen blev tildækket.

Der er fri adgang til fortidsmindet hele året, men for tiden tager jættestuen – på grund af fare for sammenstyrtning – ikke mod besøgende indenfor, så offentligheden, der kommer for at opleve et helt særligt sted fra vores oldtid må nøjes med at betragte højens placering i landskabet.

Paradoksalt nok har udgravningen og restaureringen af jættestuen gjort den sårbar. Det er der for så vidt ikke noget usædvanligt i. Vi ser det over alt. Fredningen af fortidsmindet har godt nok sikret det for eftertiden, men restaureringen har også betydet at jættestuen nu kræver pleje og tilsyn. Restaurering forpligter. Gennem fem årtusinder har jættestuen nemlig stået “frosset i tid”. Den indtrængende jordfylde fra den omkringliggende høj har stabiliseret og bevaret mange af stenene i deres oprindelige position. Da man så tager fat i den arkæologiske undersøgelse og rydder kammeret for stabiliserende jord, går jættestuen så at sige ind i en ny fase. En fase, hvor forfaldet tager fart. Beslutningen om at frede og restaurere dysser og jættestuer handler således ikke kun om forskning og arkæologi, men bliver i halen på den arkæologiske undersøgelse et langsigtet projekt, hvor lokaliteten vedvarende kræver pleje, rydning og opmærksomhed. Hvis den vel og mærke stadig skal tage mod besøgende, der er nysgerrige på oldtiden og historiens spor i det vi dag kalder Danmark.

Kragnæs jættestue. Ærø kommune. Fredningsnummer: 43165. Find vej og læs mere om Kragnæs jættestue på Slots- og kulturstyrelsens Fund og fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/9759/