Megalit i Gulstav Vesterskov

Den yngre stenalders bønder har efterladt sig tydelige spor i landskabet. Der er bygget langhøje tidligere, men anlæggenes trækonstruktioner har ikke stået imod tidens tand så godt som de store stenanlæg, der nærmest er blevet ikoniske for oldtiden i det danske område. Over alt i landskabet ligger de. Bygget over en periode på få hundrede år for omkring 5500 år siden. Nogle af dem i dyrket ager. Nogle i skov. Nogle glemt i krat langt fra alfarvej. Mere end 4000 er bevaret, men arkæologernes gætter på, at der oprindeligt har ligget 10 gange så mange.

Koncentrationen af megalitanlæg er særligt stor i det langelandske område. Og flere steder kan man simpelthen se fra oldtidshøj til oldtidshøj. Og det får en til at tænke over, hvordan det langelandske terræn så ud for fem årtusinder siden. Rækker af dysseanlæg og neolitiske stenkonstruktioner mellem småbebyggelser og bopladser, der markerede noget der så småt begyndte at ligne fast, virksom agerdrift. For ernæringsmæssigt var de dyrkede marker og husdyrene stadig kun et supplement til jagt og fiskeri. Overgangen til landbruget skete gradvist.

Dysserne havde givetvis mange funktioner. Som multifunktionsanlæg skal vi gætte os til nogle af dem. I hvert fald har de været kraftcentre i det store projekt det var at opdyrke jorden og holdt sammen på de små samfund, der spirede frem overalt. De markerede, at oldtidsfolket var blevet bofaste og knyttede sig til bestemte stykker land og få bopladser. At opdyrke jorden med den simple plov arden var hårdt arbejde. Det gav i hvert fald ikke meget mening, hvis man ikke samtidig markerede de områder, der tilhørte stenalderbygden. Det var blot en af de funktioner, man tænker, megalitanlæggene har haft. Samtidig fungerede de også som gude- eller offerhuse for de kræfter, der var større end os selv. Tanken var, at man fik noget. Og gav noget. Egentlig ikke så tosset.

Vi ved også, at dyssernes kamre i en periode har fungeret som gravanlæg for bondestenalderfolket. Det har givetvis været en stor ære og statusmarkerende at blive gravlagt i slægtens kammer – og det har nok kun været samfundsspidserne, der fik en dyssegravlæggelse.

På vej mod megalitten i Vesterskov tæt ved Gulstav klint arbejder tankerne sig igen hen mod det store antal af megalitanlæg i det langelandske terræn. Var der flere anlæg her end i andre egne af landet eller har langelænderne bare været bedre til at beskytte og bevare dem, når behovet for sten til byggeri og stendiger opstod? Det er sikkert lidt af begge dele. Mange megalitter har ladet livet for stenkløverens kiler og krudt, men vi ved, at mange er bevaret takket være lokale ildsjæle i 1800-tallet. I dette område ligger en del af bopladserne og megalitanlæggene også under vand. Landsænkningen i området har betydet, at det der i store dele af stenalderen var et sammenhængende landområde i dag er det ørige, vi kalder Det sydfynske øhav. Havet bearbejder nådesløst dysser og jættestuer på havbunden og oldsager fra offernedlæggelser og grave skylles ofte op på stranden, hvor de kan findes i mere eller mindre medtaget tilstand.

Undersøgelseshistorikken på Fund og fortidsminder synes noget uklar sammenlignet med Jørgen Skaarups beskrivelse af dyssen i “Yngre stenalder på øerne syd for Fyn”. Her nævnes det, at stendyssen er lokaliseret, opmålt og ryddet i 1925. Og igen i 1965 og 1977. Fra Hakon Bergs opmåling i 1965 ses det tydeligt, hvordan den store dæksten er skredet ned fra kammeret over åbningen i sydsydøst. På et tidspunkt er den ene bæresten i østsiden blevet fjernet, hvilket har medført sammenstyrtning af kammeret. – Der kendes ingen fund fra anlægget, slutter Skaarup sit skriv om stedet.

Og hvordan finder man så frem til det godt gemte dysseanlæg? Parker cyklen eller bilen ved fugletårnet i Gulstav og gå ad stien mod klinten. Omkring 100 før kysten skal man holde øje med dyssen på højre hånd, hvor den kan skimtes mellem de krogede træer. I sommerhalvåret, hvor jordbunden dækkes af bregner kan det være endnu sværere at se stedet fra stien. Men den er der og venter tålmodigt på dit besøg.

Megalit i Gulstav Vesterskov. Fredningsnummer: 46182. Læs mere om fortidsmindet på Slots og kulturstyrelsens website her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/113457/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s