Ingershøj

Den milde sydfynske vinter smyger sig om højen øverst på bakkedraget mellem Vindeby og Bregninge mens vinden sukker sagnet om stakkels fortabte og troløse Inger. Om Ingershøj fortæller folketroen, at en pige ved navn Inger engang skal have sagt, at hun ville give sig i Fandens magt, såfremt hun ikke forblev sin kæreste tro. Men da hun alligevel senere, da en anden friede til hende, slog op med den første kæreste og netop skulle til at lade sig føre til alteret af den anden, indfandt den onde sig og rev hende bort fra brudeskaren ved Bregninge kirke. Men eftersom hun havde en brudekrans på hovedet, kunne Fanden ikke få magt over hende, men holdt hende i stedet fast på toppen af Ingers høj. Indtil han fik en forbigående dreng til at tage kransen af hendes hoved, hvorefter han foer afsted med stakkels Inger.

Om det er sagnet om Inger, Fanden og brudekransen – her løst gengivet fra Just Mathias Thieles Danske folkesagn – der har reddet Ingershøj fra udjævning er uvist. Men mange steder fortalte man, at det bragte uheld og medførte sygdom eller forbandelse at jævne højene, med jorden. Måske har sagnet reddet Ingershøj, mens nabohøjene blev udjævnet og kom under plov.

Som det er med bronzealderhøje mange andre steder i landet lå Ingershøj på toppen af Tåsinge her ikke alene. Den vældige høj, der smukt pryder toppen af højderyggen, som går i nordlig retning fra Bregninge, er den sidste af en højgruppe på stedet. Her lå højene trip trap træsko på række og markerede høvdingens magt og bronzealderbygdens velstand og status. Med sine 7 meter i højden og 41 meter i diameter er der tale om en af det fynske områdes største oldtidshøje og uden sammenligning Tåsinges prægtigste fortidsminde.

Ja, nu har jeg flere gange nævnt, at Ingershøj stammer fra ældre bronzealder (1700-1000 f.Kr), men vi ved det faktisk ikke med sikkerhed for højen er ikke undersøgt arkæologisk og der kendes ingen fund af oldsager fra den. Så det bliver med tryk på formentlig. Indtil for omkring 150 år siden var højen omkranset af store randsten, der dannede en ring omkring den nederste del af højen, men disse er blevet ødelagt eller slæbt bort til byggeri og brug i andre konstruktioner. Nationalmuseet oplyser ved deres besigtigelse af højen i 1876 at stenene blev fjernet for cirka femten år siden. Man noterer sig, at stenene krævede mindst to mands kraft at fjerne. Efterfølgende blev et område på 2 1/2 alen inden for randstenene – altså cirka halvanden meter – bortgravet.

I nyere tid er højen dog blevet tilført en ganske anden type sten. Granitstenen på toppen af højen er en postamentesten for en trigonometrisk station, der blev anvendt til opmåling af det danske landskab i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900. Denne sten er, fortæller indgraveringen på stenen, sat i 1901. Pladen på samme oplyser at et område på 3 alen udenom stenen er fredet. Med indførelsen af total fredning af jordfaste fortidsminder i 1937 er det dog åbenlyst, at hele højen nu er beskyttet af fredningen.

Ingershøj. Svendborg kommune. Fredningsnummer: 411721. Læs mere om højen og find anvisning på kort på Fund og Fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/8793/