Et sagn fra gamle dage fortæller, at to unge karle en aften sad oppe på hver sin store dysseoverligger. I morskab tog de deres træsko af og begyndte at banke med deres træsko på stenen, mens de sang: “Kæmpe, kæmpe kom her op!”. Sådan fortsatte det noget tid, men pludselig kunne de mærke, at stenene begyndte at røre sig. Grebet af rædsel løb de hjemad mod gården alt, hvad remmer og tøj kunne holde. Senere hævdede de fuldt og fast, at kæmpen havde været efter dem, og siden den dag behandlede de altid dyssen med respekt.
Mange år er gået siden dette hårrejsende drama udspillede sig i det langelandske, men hjulspor i marken og øldåser ved dyssen og i vejkanten ved den lille P-plads tyder på, at der her i 2020 stadig er unge, der forlyster sig på stedet. Måske de mærker dyssen gynge under sig efter et par genstande? Ja, måske de to karle fra sagnet også havde fået læsket ganen da de mærkede kæmpen røre på sig under kæmpegraven?
Langdyssen ved Renehuse er godt nok ikke så kendt som den smukke, velplejede “Kong Humbles Grav”, der ligger ved den langelandske hovedfærdselsåre, hvorfor det er ganske naturligt, at de fleste besøgende søger her hen. Et anderledes syn møder en ved Renehuses dysse: Vækster, hyld og tjørn gror vildt på højen, men med lidt kærlig pleje er jeg sikker på, at dette anseelige oldtidsminde også kunne blive et populært sted at besøge, når man først har vovet sig ud på de små, snoede langelandske veje.
Dyssen har endda sit eget vejskilt, “Langdyssen” står der ganske enkelt, når man lige har forladt Humble ad Ristingevej, så man fornemmer, at det er et oldtidsmindesmærke at museet og langelænderne gerne vil vise frem. Til andre end unge med en øl i hånden.
På bakkeryggen over den smalle vej ses langdyssen tydeligt og tiltrækker sig straks opmærksomheden på vej mod Renehuse. Et spændende oldtidsminde, der med årene er blevet temmelig medtaget af pløjning, afgravning og stenplyndring, men ikke desto mindre fremstår som et smukt, dragende sted i landskab. Stenalderfolkets monument. Bygget af landets tidligste bønder i den yngre stenalder for omkring 5500 år siden.
Dyssen, cirka 25 meter lang og 8 meter bred, har fire kamre, hvoraf de to stadig har dæksten – det var nok dem, karlene fra sagnet sad på – og er orienteret øst-vest. Der er randsten hele vejen rundt om end der flere steder er blevet hentet sten til husfundamenter, ledpæle og hvad er nu ellers skulle bygges inden fredningerne af oldtidsminderne trådte i kraft. Et ganske almindeligt syn.
Det første man lægger mærke til er kamrenes forskelighed. Her har man på nært hold mulighed for at studere, hvorledes langdysserne ofte var et multistadieprojekt, der med årene blev udvidet og tilbygget. Dyssen blev altså IKKE lavet færdig på en gang. Stenalderbønderne justerede efter behov og kamrenes type tog sig en anelse anderledes ud efterhånden som grav- og byggeskikke ændrede sig.
De to midterste kamre er af den rektangulære type der oftest bliver betegnet som den ældste, men man kan altså udmærket forestille sig, at der visse steder har været konstrueret forekellige kammertyper i samme periode. Grav- og byggeskikkene ændrede sig formentlig ikke med et slag, men skete flydende
gennem en årrække og i visse dele af landet formentlig ude af trit med de herskende tendenser. Faktisk er der mange steder regionale forskelle på konstruktionerne.
Yderst mod øst og vest ses to kamre af den “senere” polygonale eller mangekantede type. Gravkamrene her var større og havde en passage til kammeret tilbygget. Måske var der tale om en slags forstadier til senere tiders jættestuer, som traditionelt betragtes som fællesgrave i videre udstrækning end dysserne. Her var der typisk flere dæksten over kamrene og passagen var ligeledes dækket til og formentlig spærret med en dør eller låge af en art.
Der er en lille parkeringsplads ved vejen og infoskilt på stedet – hvor man blandt andet kan læse om stenalderbøndernes boliger på Stengade på Nordlangeland. Dyssen ved Renehuse er ikke udgravet af fagfolk og der kendes ikke fund fra stedet.
Renehuse langdysse. Langeland kommune. Fredningsnummer: 44172. Læs mere om langdyssen på Slots- og kulturstyrelsens Fund og fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7690/
Fynskefortidsminder.dk 