Langeland er særdeles rig på oldtidsminder fra den yngre stenalder. Stenkister, dysser og jættestuer pryder det kystnære, bakkede landskab på den smukke ø. Langelands museum skriver i fortidsmindevejviseren “Oldtidsminder på Langeland”, at der er 275 er der registreret på øen. Jeg har ikke talt efter på Slots- og kulturstyrelsens fredningskort, men museumsfolkene er pålidelige mennesker. Så jeg tror dem.
Med knap 300 registrerede stensatte gravmonumenter fra bondestenalderen melder tanken sig straks: Hvor mange har der oprindeligt været? Mange har gennem tiden givet deres bud. Op til ti gange så mange siger visse arkæologerne. Måske flere hævder andre.
Ser vi bort fra registreringerne af stenhøjene – både de kendte og dem, der har måtte lade livet til stenhuggerens hammer og kile eller bondes plov – hvor mange er der så tilbage i landskabet? På landsplan kan arkæologerne med sikkerhed påvise omkring 7000 anlæg, hvoraf mange blot er regulære ruiner af det oprindelige. Knap 3000 af dem er synlige i landskabet den dag i dag. Af dem ligger 63 på Langeland.
Og forbavsende mange af dem er tilgængelige, for det er tydeligvis et område, hvor man er stolt over kulturarven og gerne viser den frem. Forudsat af de besøgende udviser respekt for stederne og respekterer ejendomsretten og bondens afgrøde. Med andre ord: Mange af fortidsminderne er kun tilgængelige i de perioder, hvor markerne ikke er under opdyrkning. Spørg grundejeren om lov, hvis du er i tvivl.
Nær Løkkeby, knap to kilometer nordvest for spodsbjerg, hvor Øhavsstien løber parallelt syd om Løkkeby strandvej, ligger i dyrket ager et af Langelands smukkeste fortidsminder. En langdysse fra bondestenalderen. omkring 5500 år gammelt. Gravmonumentet, der formentlig også har været anvendt til forskellige rituelle formål, ligger smukt på en lav bakke og er bevokset med store, gamle egetræer. Selve anlægget er bevaret med dæksten på det centrale gravkammer og ikke undersøgt af arkæologer.
Storstensgravene hører til i yngre stenalder, det, man kalder tragtbægerkulturen. Passende opkaldt efter bondefolkets smukke lerværk. I en periode på omkring 200 år – 3500 – 3300 f.kr. – var forfædrekulten fremherskende og man byggede flittigt grave af store sten til klanernes døde. Med det antal vi kender til, svarer det til at hver boplads opførte en storstensgrav, dysse, jættestue eller andet gravkammer, om året i de perioder, byggeriet stod på. Det har været et enormt ressourcekrævende og omfattende projekt og viser, hvor vigtigt et element dyssemonumenterne har været i datidens samfund. De har ikke kun fungeret som gravkamre. Det er rituelle anlæg, der har bundet samfundet sammen og givet livet retning og mening.
Dyssen ved Løkkeby er som sagt ikke undersøgt af arkæologer, så vi ved ikke med sikkerhed hvad den indeholder. Men man kan da tillade sig at gætte. Der er ikke spor af passage til kammeret, så det drejer sig nok om en gravlæggelse af den tidlige type, hvor man endnu ikke lagde flere i samme gravkammer. Under den store dæksten gemmer sig nok et rektangulært stenkammer orienteret i langdyssens længderetning. I graven findes rester af et skelet. Måske to. Der er givetvis også gravgaver. Måske et smykke. Fx ravperler. Og flintesager, der kan give os en idé om den gravlagtes status og position i bondestenalderbygden. Måske er der rester af ofrede lerkar.
Nu digter jeg. Tilbage til fakta. Dyssen blev fredet, frivilligt, i 1899 efter aftale med gårdejer Jens Pedersen. Femten år senere blev den ryddet for krat, men man lod de store ege på højen stå. Dyssen er tilgængelig ad trampesti over marken. Følg sporet fra skilt til skilt.
Løkkeby langdysse. Langeland kommune. Fredningsnummer: 42199. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/7620/
Fynskefortidsminder.dk 