Mårhøj

Blandt den yngre stenalders storstensgrave er Hindsholms flotte Mårhøj nok et af Fyns kendeste oldtidsminder. Den velbevarede jættestue, der er bygget i bondestenalderen for omkring 5000 år siden, ligger umiddelbart øst for landevejen mod Fynshoved. Man er ikke i tvivl. Mårhøj ligger smukt og majestætisk i terrænet. Med adgang via trampesti fra vejen, der fører til Snave.

Mårhøj er også kendt under navnene Peder Moses høj, Moreshøj, Moseshøj og Marehøj. Højen blev fredet, frivilligt, i 1888 sammen med den nærliggende Hesthøj, der ligeledes hører til bondestenalderens jættestuer. For sin velvilje omkring fredningen modtog grundejeren et sølvbæger og et diplom. Samtidig blev Mårhøj en lokal attraktion og nysgerrige strømmede til for at tage en tur til oldtiden og se, hvad højen gemte. Mange steder tog bønderne en skilling for besøget og på en sæson blev det nok til en pæn sjat penge. Mårhøjs grundejer lod dog folk besøge graven uden betaling. På gården kunne man låne nøglen til den låge, han havde sat for passagen.

Ved sin fredning var Mårhøj allerede stærkt forankret i folketroen. Her boede nemlig bjergmanden Moses, hvis gøren og laden, der er mange historier om, hvis man graver ned i folkeminderne. I Evald Tang Kristensens Danske sagn kan man læse, at bjergmanden havde bjergtaget en pige, Marie, fra egnen. En gang skulle nogle piger fra Martofte og Snave til Stubberup og lege jul. Da de kom forbi højen så de den stå på gloende pæle og underneden dansede bjergfolkene. Pigerne blev stående og så på dansen – og blandt bjergfolkene så de også den Marie, der var blevet stjålet. Pludselig råbte en bjergmand inde i bakken: “Marie, tag mig mine røde hoser, jeg skal med de Martoftepiger til Stubberup og lege jul!” Da pigerne hørte dette skyndte de sig af sted, og de så, hvorledes bjergmanden kom løbende efter og snart ville have nået dem. Endelig nåede de den gård, hvor de skulle lege, men da var bjergmanden også lige i hælene på dem. Dog nåede de at få porten smækket i inden han nåede dem.

Jættestuen i højen blev opdaget i 1868 og det var bondemandens søn, der for første gang gravede i højen. Man havde allerede borttaget randstenene omkring højen og det yderste af passagen der fører til det 10 meter lange kammer, da han tænkte, at højen var noget ud over det sædvanlige. I passagen fandt han en urne fra yngre bronzealder – og noget tyder på, at man allere længe før bondens søn kom til med skovl og ske havde muget ud i graven.

Fundene, der begrænsede sig til skeletrester, en flintpilespids og en ravperle var nemlig ikke imponerende, når man sammenligner med gravgaver og offergaver fra andre jættestuer. Men undersøgelsen, og de senere, fortæller os noget vigtigt om stedet. Man ved, at graven blev anlagt i allerede opdyrket ager, for under gravkammeret fandt arkæologerne spor efter oldtidsploven arden. Stedet blev helligt for oldtidsbønderne dengang for 5000 år siden – og denne hellighed holdt helt ind i den efterfølgende oldtidsperiode.

Mårhøj jættestue. Kerteminde kommune. Fredningsnummer: 33177. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/4804/