Pengesten

For omkring 5500 år siden byggede stenalderbønderne på Nordfyn storstensgraven, der i dag kaldes Pengesten. Her gravlagde de dele af forfædrenes knogler og ofrede ved højen til forfædrenes ånder. Det skulle sikre velstand og lykke, når forfædrene vågede over klanen eller stammen, og stederne blev husket som hellige i lang tid frem over og blev brugt til begravelser i mange generationer efter at byggeriet af dysserne var stoppet. Mange steder, ved vi fra arkæologernes fund i højene, blev storstensgravene sågar brugt til granlæggelser ind i efterfølgende oldtidsperioder.

Pengesten, der ligger i dyrket ager nord for landsbyen Bladstrup, var blot en af højene i en klynge af grave i det flade terræn, der strækker sig over det meste af den nordfynske slette. Kun Pengesten og resterne af et jættestuekammer, Ærtesten, knap 100 meter nordvest for Pengesten, er bevarede oldtidsminder fra netop dette oldtidsanlæg. Som så mange andre landets fortidsminder er højene blevet ryddet og området inddraget til landbrugsjord – mens stenene er kløvet, sprængt og ophugget til vejfyld og fundamentsten på egnens gårde.

Da Pengesten blev opmålt og registreret i slutningen af 1800-tallet i et forsøg på at få et overblik over øens fortidsminder og om muligt at bevare dem, noterede de besøgende arkæologer sig, at den ene af Pengesten store dæksten var blevet ødelagt og brugt til byggeri på hovedgården Kjørup (Krogsbølle sogn) omkring 1870. Interessen for Pengesten var stor og ved grundejerens velvilje blev dyssen tinglyst og fredet i 1916. Knap 20 år før, der ved lov kom en generel fredning for fortidsminder.

Stordyssen Pengesten er et stemningsfyldt og flot fortidsminde, men blot en ruin af, hvordan stengraven så ud, da den blev opført i en periode, hvor bondestenstenaldergravenes konstruktion udviklede sig fra mindre stenkamre til få eller enkelte gravlæggelser, til jættestuernes gravkamre inde i en høj og en tilbygget passage, så der var passage til gravkammeret og det kunne bruges igen og igen. Ved Pengesten er passagen til det “pæreformede” gravkammer orienteret mod SØ – og selvom oldtidsgraven er stærkt medtaget kan man sagtens lade fantasien arbejde og forstille sig, hvordan højen oprindeligt har set ud. Der har formentlig været jordfylde op omkring gravkammeret og passagen mens selve højen har været afgrænset af en række store sten, der ikke længere er spor af.

Om alle dysser har haft en lignende konstruktion er der uenighed om. De seneste år er der blevet talt og skrevet meget om åbne dysser uden højfylde, men udelukkende konstrueret omkring et fritliggende kammer og omsluttende randsten omkring højen. Om disse steder har haft samme funktion som de øvrige dysser, ved vi ikke, og det er i det hele taget svært at sige, hvor mange af landets over 3000 bevarede storstensgrave, der har været åbne, da det vi de fleste steder ser er resultatet af flere årtusinders erotion og forfald og senere udjævning og ødelæggelse.

Der er ikke sikret offentlig adgang til Pengesten og Ærtesten, men grundejeren er velvilligt indstillet over for besøg i de perioder, hvor marken ikke er under opdyrkning. Som mange steder handler det om respekt for stedet, og ejeren, og man får sjældent nej, hvis man spørger om lov til at opleve den kulturarv, vores forfædre efterlod.

Pengesten stordysse. Nordfyns kommune. Fredningsnummer 34157. Læs mere om Pengesten på Kulturarvstyrelsens Fund og fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/5376/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s