Rolvshøj

Dyssekamrene er vel nok de bedst kendte levn vi har fra vores oldtid. Dødens stenhuse opført som gravanlæg og rituelle lokaliteter for bondestenalderfolket, der var blevet nogenlunde bofaste og brugte stederne som samlingspunkter i deres samfund. Her gravlagde man klanens døde, ofrede til forfædrene og udførte de ritualer, som skulle sikre fede tider. Det var 5500 år siden. Arkæologerne anslår, at der oprindeligt har været 10 gange så mange som de godt og vel 3500 storstensgrave, dysser og jættestuer, ligger der i dag pryder det danske landskab i forskellige grader af forfald og ødelæggelse.

I vejforgreningen mellem Ørbækvej og Rolighedsvej vest for Rolsted finder man en langdysse med et meget smukt, bevaret gravkammer. Graven er tinglyst allerede i 1888, hele 50 år før de jordfaste oldtidsminder blev fredet ved lov, men det har ikke reddet dyssen fra at måtte levere sten til områdets ledpæle og husfundamenter. Randstenskæden, som omslutter det 17 meter lange gravanlæg, er langt fra komplet og i den sydlige ende af højen er der en nedgravning, der meget vel kan være spor efter endnu et gravkammer.

Men vi skal glæde os over, hvad der trods alt er tilbage. Et smukt stenkammer (orienteret SØ-NV) med tre store bæresten og en vældig, aflang dæksten. Ud over dækstenens størrelse – nogle af de største vejer omkring 20 tons, hvilket vidner om stenalderfolkets formåen vedrørende gravanlægskonstruktion – er dækstenen over gravkammeret især interessant fordi den på oversiden har over 30 store og dybe skåltegn eller skålgruber. Det er oldtidens hyppigst forekommende helleristninger, men deres funktion og betydning er stadig et mysterium for arkæologerne. Man hører mange kreative tolkninger, men den oftest brugte knytter skåltegnene til ofringer og rituelle handlinger. Og så kan man jo selv digte videre og lade fantasien flyve.

Skåltegnene knyttes ofte til bronzealderen, men nyligt har fund ved Vasagård på Bornholm med sikkerhed slået fast, at skålgruberne også blev lavet af bondestenalderfolket. Det gør naturligvis ikke deres funktion mindre uklar, men det hjælper os med tidsmæssigt at præcisere i hvert fald nogle af de mange skåltegn, der på mystisk vis pryder oldtidens storstensgrave.

Om Rolvshøj beretter folketroen i øvrigt, at den navnkundige sagnkonge Rolf Krake skulle være begravet her. Desuden fortælles det, at vætter, de grå drenge, havde bolig i højen. Den slags er det klogt at holde sig fra, og en nysgerrig dreng, der ikke ville høre på gode råd og om natten sneg sig ud for at kigge når drengene luftede deres rigdomme i måneskinnet, blev næsten vanvittig ved synet.

Rolvshøj, Faaborg-Midtfyns kommune, Fredningsnummer 37174. Læs mere om Rolvshøj på Kulturarvstyrelsens Fund og fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/6734/