Hesthøj

Det nordlige af halvøen Hindsholm på Nordøstfyn er rigtig jættestueland. Her finder man en del oldtidsgrave fra den del af bondestenalderen, hvor man opførte vældige dødehuse til ære for henfarne slægtninge. Her udførte man kultisk aktivitet, ofrede til forfædrene og, skal vi vurdere ud fra de arkæologiske undersøgelser af sådanne grave, lagde dele af de døde i stenkamrene i højenes indre. Vi ved ikke, hvad der har gået forud for for udvælgelsen af af legemsdele til gravlæggelsen, men et gæt kunne være at der var tale om en slags relikviedyrkelse. Altså at de udvalgte dele og personer besad en særlig kraft. Vi ved heller ikke om alle havde ret til en jættestuebegravelse, men vi ved, at her blev både kvinder, børn og mænd begravet, så gravkamrene var ikke kun forbeholdt klanens stormænd eller høvdinge.

Blandt områdets jættestuer er især Tornehøj, Mårhøj og Hesthøj velbevarede. Tornehøj ligger utilgængeligt for offentligheden i dyrket ager på hovedgården Brockdorffs jorder, mens det ser helt anderledes ud med Mårhøj og Hesthøj. Der i øvrigt også går under navnet Estershøj. Her er man velkommen. Hver dag hele året rundt. Mårhøj er den kendteste af jættestuerne. Og det selvfølgelig med god grund. Det er Fyns største og bedst bevarede jættestue og hører til bland øens allerflotteste oldtidsminder. Bygget for omkring 5000 år siden. Og stadig flot stående. Når man har løsrevet sig fra Mårhøjs fortryllende og dragende storhed, bør man aflægge Hesthøj et visit. Denne jættestue kan nemlig både fremvise med et yderst velbevaret gravkammer og en absolut storslået udsigt over området og Storebælt.

Højen blev fredet samtidig med Mårhøj i 1888, men det var før den tid, hvor jordfaste fortidsminder var fredet ved lov, så højens gravkammer var allerede undersøgt (dog ikke af fagfolk) og udgravet et par årtier tidligere. Under den udgravning registrerede man lerkar i skåret form, flintoldsager, simple smykker og omkring ti skeletter og dertilhørende hovedskaller. I siddende stilling mente man. Og det blev noteret, at der havde været randsten om højen. Randstenenes funktion var at holde sammen på højfylden og fungere som en slags afsats for offerhandlinger. De store, omsluttende sten har uden tvivl fået højen til at se aldeles imponerende ud. Dengang for 5000 år siden.

I 1934 kom Nationalmuseets rutinerede konservator Gustav Rosenberg til stedet i forbindelse med en restaurering af højen. Han opdagede, at kammeret var større end først antaget. En af loftets vældige dæksten var nedskreden og blokerede for sydvestenden af kammeret, der altså var uforstyrret. I hvert fald af nyere udgravningsaktivitet. Rosenbergs undersøgelse afslørede rester af mindst syv personer samt dertilhørende gravgaver af flint, keramik og rav. I højen blev der fundet et låg til en bronzealderurne, så Rosenbergs undersøgelse fortæller os også, at Hesthøj har været et helligt sted og anvendt til gravlæggelser i senere oldtidsperioder.

Hvordan kommer man så til Hesthøj, når alle skilte peger mod Mårhøj? Fra det nordlige Martofte kører, cykler eller vandrer man mod øst ad Søvej ud af byen. Lige inden vejen knækker mod syd er der en stiafmærkning ad markvejen mod nord. Herefter følger man markeringen langs markskellet. Et stykke ude viser en markering i det levende hegn retning mod jættestuen og efter en kort tur over trampestien – vis hensyn til afgrøden – er man ved Hesthøj.

Hesthøj jættestue. Kerteminde kommune. Fredningsnummer: 331710. Stedet er offentligt tilgængeligt hele året. Læs mere om Esterhøj på Kulturarvstyrelsens side: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/4794/