Skjerningehøj

I den nordlige ende af landsbyen Svanninge ved Faaborg ligger et megalitgravanlæg fra bondestenalderen for omkring 5500 år siden. En jættestue.  En virkelig flot storstensgrav, med passage hvor der er adgang til selve gravkammeret, hvis man holder den slanke linje. De gange jeg har besøgt højen måtte jeg ned og mave mig frem, liggende på siden, gennem passagen ind til gravkammeret. En skøn udfordring. Beskidt, men spændende og fantasivækkende.

Jættestuerne er kulminationen af bondestenalderens storstensgrave. Store stensatte kamre inde i høje. Med adgang via en passage til verden uden for døderiget. Tætnet med flint, tørstensmure og bark, der skulle holde kammeret tørt og indbydende for de besøgende, der her placerede rester af klanen eller stammens døde. Man mener ikke, at de døde blev begravet i højen i som hele lig, hvilket også ville have gjort stedet ret uhumsk og ugæstfrit. I stedet blev ligene formentlig placeret i det fri, hvor de blev pillet rene for kød af dyr. Herefter blev dele af de døde placeret i højen. Kategoriseret og placeret efter et system, der er umuligt at gennsmskue.

Som tidligere gav man de døde gravgaver, typisk flintesager og smykker, med i højen, mens man udenfor lagde krukker og lertøj med ofre til de dødes ånder. De skulle passe på landsbyen og klanen.

Der har oprindeligt været randsten omkring Skjerningehøj, men de blev som så mange andre steder i landet plyndret, sprængt og kløvet, da bygninger i nærheden skulle have flotte fundamenter.

Lokalt er der meget mystik omkring stedet. Højen var i følge folketroen beboet af både onde ånder, trolde og elverpiger, der lokkede landsbyens unge mænd i utugt. Spektaklet fik en ende, da Svanningepræsten gravede jord og knogler fra den frommeste mand på kirkegården op og dryssede jorden over højen. Knoglerne lagde han som et kors på toppen. Når du besøger stedet, så bemærk de mægtige dæksten på gravkammeret. Synlige på toppen af højen.

Fredningsnummer: 40142. Skjerningehøj jættestue på Kulturarvstyrelsens Fund og fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/8501/

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s